Velkommen til Kluge-familiens slægtsforskning

Kluge familien har i mere end 25 år haft en familie-"forening" kaldet SLÆGTEN KLUGE. Slægten Kluge stammer fra Sachsen og Sachsen Anhalt i det nuværende Tyskland, men formodes også at have rødder i Bøhmen, nuværende Tjekkiet samt Østpreussen, nuværende Polen, måske også delvis det vestlige Rusland. Vore undersøgelser foregår hovedsagelig i Tyskland, men også i USA.

Vor ældst kendte forfader er Christian Kluge er født i 1679, hans hustru Susanne ? er født i 1668. Disses fødesteder er p.t. ukendt. Herfra kender vi kun i lige linie indtil 1816, hvor Johann Friedrich Kluge blev født. JFK blev gift i 1842 med Sophie Leopoldine Louise Lohmann født i 1821. De stammede alle fra områder i nærheden af Bitterfeld i Sachsen og eller
Sachsen/Anhalt og fra byer som Reuden og Sandersdorf.

Mange navne og data på JFK's efterkommere er kendte, men med en hel del huller.

Udover navnet Kluge er der naturligvis en hel del andre familienavne tilknyttet vor slægt. Således Renner, en tidligere kendt købmandsslægt fra Bitterfeld, hvorfra nogle efterkommere med navnet Jäger i Leipzig ligeledes er kendt.

En datter til JFK og SLLL hed Louise Kluge, født 1843, blev gift omkr. 1865-1875 med Vilhelm von Rauchhaupt, hvis familie er af tysk uradelig slægt.

Kontakter søges med enhver, som måtte have kendskab, slægtsnavnsligheder el. lign. til oven- og nedenstående navne.

Navnet Kluge er også set stavet Klug - Klugh!